Ved at kombinere teori og praksis fra to helt forskellige verdener, den psykologiske og den systemiske med den biokemiske og den immunologiske er en ny forståelse for udviklingen af alvorlige hjernesygdomme og deres behandling blevet præsenteret med fokus på metabolisme. Det har skabt en synergi som har udviklet en ny forståelse og dermed innovation i forhold til behandling af alvorlig sygdom med hovedvægten på hjernesygdomme.

I stedet for en årsags-virknings teori er det gennem en udvidet systemisk forståelse af, hvordan forskellige systemer udøver indflydelse på hinanden (både de indre systemer og de ydre) blevet muligt at præsenterer en anderledes forståelse og behandling af alvorlig sygdom.

Synergien har medført, at der er udviklet hypoteser og en ”new mode of action” som er blevet afprøvet i dyremodeller med et godt resultat for sygdomme som Multipel sklerose, Depression, Parkinson, Psoriasis m.fl. Forsøg i dyremodeller har ligeledes vist en væsentlig forbedring af hukommelsen.